Stifter af Motivation & Træning

Jeg hedder Dan Rasmussen

UNDERVISNINGSTIMER
0
KLIENTER
0
års erfaring
0

Træning & Motivation

Medlemmer der har trænet med mig på et af mine mange hold hos f.eks. SATS vil sikkert nikke genkendende til, at jeg er fuld af sætninger, som det kan være lette at ‘feje af’ som klichéer.

Det er jeg heller ikke selv bleg for at gøre. Men jeg er heller ikke bange for at bruge klichéernes pointer til noget fornuftigt.

Lad mig prøve med et eksempel:
Jo ældre du bliver, jo mere ved du. Jo ældre du bliver, jo mindre gør du.

Jo før du bliver bevidst om det – des hurtigere kan du forkorte ‘gabet’ mellem ikke at gøre noget og rent faktisk at få tingene gjort.

Listen af eksempler fra mit eget liv er (uendelig) lang. Jeg skal nøjes med at dele ét enkelt med dig.

Alle aftaler jeg laver med mig selv, har jeg en tendens til at udskyde. Men i bund og grund er de vigtigste aftaler dem, jeg laver med mig selv.

Der kører et underprogram – vores gamle vaner – som kan forhindre os i at nå de mål, vi har sat os. Hvis du ikke sætter et mentalt flag og siger: “Her skal jeg ændre noget,” så sker der sjældent noget nyt.

Men når jeg springer ud af sengen med bevidsthed om mine mål for dagen – og et ønske om at nå dem – så er jeg allerede i gang med at gøre en forskel.

For mig startede det med de små ting:

  • Stå op – for helvede
  • Red din seng
  • Brug 2 minutter på at spørge dig selv: Hvad vil jeg i dag?

Ville du ønske, at du havde mere tid? Så kom i gang med det, du kan nå – i dag.

Ellers ender du i livets venteværelse. Jeg har selv siddet der i 3–4 år. Og tro mig – det er spild af tid. Spild af liv.